User:Flau123/sandbox

Reinkarnation, også kaldet genfødsel, er forestillingen om, at menneskets foranderlige sjæl efter døden får et nyt legeme, som lever videre på Jorden. I den Tibetanske buddhisme er dette et centralt begreb, som er tæt knyttet til de såkaldte tulku’er. Disse personer er bevidst inkarnerede lamaer, som selv råder over de omstændigheder, der knytter sig til deres næste genfødsel. Visse tulku’er kan tilmed allerede før deres død berette om hvor, den næste inkarnation kan findes.

Det menes i den tibetanske buddhisme, at der er en periode mellem døden og genfødslen, hvor den del af bevidstheden, som forårsager genfødslen, befinder sig i en barnetilstand. Efter en periode på omkring to år, vil buddhistiske munke fra tulku’ens tempel søge efter dennes reinkarnation. Efterlod tulku’en sig anvisninger omkring sin genfødsel, vil munkene anvende disse i deres søgen - hvis ikke, vil de undersøge varsler og tegn samt søge hjælp hos en tulku-astrolog. Når der er tale om reinkarnationen af en særdeles højt rangerende tulku såsom Dalai Lama, konsulteres statsoraklet.

Når de buddhistiske munke har fundet de drengebørn, som kunne være tulku’ens inkarnation, underlægges disse en række tests, som skal fastslå, om de virkelig er inkarnationen. Ofte har drengebørnene erindringer fra deres tidligere liv; dette er et fænomen, som i høj grad undersøges i prøverne. Dette sker ved, at børnene vises genstande, som har haft en betydning i den afdøde tulku’s tidligere liv såsom bøger, bedekranse og rituelle rekvisitter. Prøven består da i, at barnet blandt lignende genstande skal være i stand til at udpege netop de genstande, som har tilhørt tulku’en. I sjældne tilfælde sker det, at reinkarnationen af den afdøde tulku ikke findes. I disse tilfælde vil livet i tulku’ens kloster hæmmes ved, at der mangler een, som kan bære det religiøse liv, såvel som at pilgrimme samt velgørere ikke besøger klostret.